Norske gaardnavne: bd. Hedemarkens amt. 1900

Portada
W. C. Fabritius & sønners bogtrikkeri, 1900
0 Ressenyes
 

Què opinen els usuaris - Escriviu una ressenya

No hem trobat cap ressenya als llocs habituals.

Altres edicions - Mostra-ho tot

Passatges populars

Pàgina xii - Biskop Eysteins Jordebog (Den røde Bog). Fortegnelse over det geistlige Gods i Oslo Bispedømme omkring Aar 1400.
Pàgina xi - Bjorgynjar kålfskinn, udgivet af PA Munch. Christiania 1843. (Skrevet antagelig omkring 1360, men for en stor del efter optegnelser fra den tidligere del af I4de aarh.) DN.
Pàgina 170 - MA paa de steder, hvor navnet findes, er ikke taenkeligt, men en mulighed var det vel, at det kunde skrive sig fra, at et hospital i en af byerne har eiet gaarden eller en part deraf.
Pàgina 238 - Til Forklaring af dette enestaaende, vistnok gamle Navn [that is, Furderud] frembyder sig ikke andet end oldn.furda, f., noget forunderligt, ogsaa brugt i Betydning af : Tegn, Varsel om noget forestaaende. Opr. Form isaafald Furdurud. Man kunde i Navnet laegge Betydningen: en Rydning, som har gjort overraskende god Fremgang; men det bliver ganske usikkert om dermed den opr. Mening er truffet.
Pàgina xii - Udg. ved A. Kjær. Christiania 1880. Side 199 — 221.1 s. : — Tilføiet efter et anført sted, betyder det, at det anførte er et senere tillæg i vedkommende kildeskrift. St. — Stiftsbog eller Fortegnelse over Kirkernes Gods i Oslo og Hamar Stifter, optaget efter Statholderen Povel Huitfeldts Foranstaltning i Aarene 1574 - 1577- Utrykt, i Rigsarkivet.
Pàgina 260 - Det synes naturligt at forklare Navnet af, at en tydsk Mand engang har boet her; men det maa mærkes, at der andensteds i Soler findes en Elv Tyskaaen, der kommer fra Søen Tysken (jfr.
Pàgina 158 - Gildælundi 1383). Denne gaard har, som O. Rygh (NG. III s. 158) fremholder, „visselig fra først af hedet Lundr, ligesom Sakslund GN. 70, og har til Adskillelse fra denne og andre Lund-Gaarde i Egnen faaet Navnet Gildalundr, fordi her har været Samlingssted for et Gilde . . . Gilda- maa være Gen. Flt. af gildi m., Gildesbroder".
Pàgina 195 - Luge eller i den i Folkesproget og i nyere Islandsk brugte af den hule Haand Fra begge disse l'.etydninger kunde Stedsnavne være udgaaede gjennem Sammenligning med en lokal Situation.
Pàgina 330 - Jer» med Tostavelsestone), der gaar ind i Sverige og er en af Vestre Dalelvens Kilder. Dette Elvenavng gamle Form kjemles ikke. Ljørdaleu bruges vel nu kun som Grændenavn.
Pàgina 347 - Jeg tænker, at alle disse Opgaver ere urigtige, og at Stedet heder Surtall, efter et surt de fortørket Furutræ, jfr.