St. Johannis tredie Brev. 2. Du Elskelige! jeg ønsker, at bu i Alt maa lide vel og være karst, ligesom din Sjæl lider vel. 3. Thi jeg blev meget glad, der Brødrene kom og vidnede om din Sandhed, hvorledes du vandrer Sandheden. 4. Jeg haver ingen større Glæde end denne, at jeg hører mine Børn vandre i Sandheden. 5. Du Elskelige! du giør troligen Alt, hvad du gjør mod Brødrene og mod de Fremmede, 6. hvilke have vidnet for Menigheden om din Kjærlighed; og du giør vel, naar du befordrer deres Reise saaledes, som det er sømmeligt for Gub. 7. Thi for hans Navns Skyld ere de dragne ud, og de have Intet taget af Hedningerne. i 9. Jeg haver tilskrevet Menighe gjerne være den ypperste iblandt den; men Diotrephes, som vil dem, antager os ikke. 10. Derfor, naar jeg kommer, vil jeg erindre de Gjerninger, som han gjør, idet han med onde Ord bagvaster os; og ikke nøiet hermed, antager han selv ikke Brødrene, og dem, som ville, formener han det og udstøder dem af Menigheden. 11. Du Elskelige! efterfølg iffe det Onde, men det Gode. Hvo som gjør Godt, er af Gud; men hvo som gjør Ondt, haver ikke feet Gud. 12. Demetrius haver et godt Vidnesbyrd af Alle og af Sandheden selv; ogsaa vi vidne, og I vide, at vort Vidnesbyrd er sandt. 13. Jeg havde Meget at melbe, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen. 14. Men jeg haaber snart at see dig, og da skulle vi mundtligen tale sammen. 15. Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især. 341 St. Jude almindelige Brev. (1) Judas ønster de Kaldte og Hel- | 7. Ligesom Sodoma og Gomorra liggiorte Guds Naade, 1. 2. og de omliggende Stæder, der de (II) Lærer, at de bør stride for paa samme Maade, som disse, vaTroen, og vogte sig for Forføre-re henfaldne til Utugt, og vare re, 3-7. (III) Disses mangfol- gangne efter fremmed Kjød, ere dige Ondskab og Guds Straffatte til et Exempel, idet de bære over dem, 8-13. (IV) Enochs en evig Jlds Straf; Spaadom om Guds Dom over de Onde, 14-16. (v) Apostelen advarer og formaner de Troenbe, 17-23. (VI) Priser Gud, som stal opholde dem, 24, 25. Judas, Jefu Chrifti Tiener, men Jakobs Broder, til de Kaldte, som ere helligede i Gud Fader og bevarede i Jesu Christo: 2. Barmhjertighed og Fred og Kjærlighed vorde Eder mangfoldigen! 3. J Elftelige! da jeg alvorligen Havbe for at strive Eder om, den fælles Frelse, fandt jeg det fornø-i dent at strive Eder med Forma ning om at stride for den Tro, som eengang er overantvordet de HelTige. 4. Thi nogle Mennesker have indfueget sig, om hvilke det alt længe fiden forud er skrevet, at de ville falde under saadan Dom; Ugudelige, fom misbruge vor Guds Naa de til Uteerlighed, og fornegte den eneste Herster, Gud, og vor Herre Jefum Chriftum. 5. Men jeg vil paaminde Eder, stiøndt I fuldt vel vide det, at Herren, der han havde frelst Folket af Ægypti Land, ødelagde dog terefter dem, som ikke troede. 8. faaledes ere ogsaa disse berusede af Drømme, og befmitte Kisdet, men foragte Herstab og bespotte Værdigheder. 9. Men Michael, den Over-Engel, der han tvistede med Djævelen talebe om Mose Legeme, turbe ikke fremføre en Befpottelsesdom, 11. Bee dem! thi de ere gangne paa Cains Vei og have styrtet fig Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld, og ere ødelagte i Korahs Gienstridighed. 12. Disse ere Stampletter ved Eders Kjærlighedsmaaltider, naar de uden Undseelse fraadse med Eder, idet de pleie sig selv; de ere vandløse Skyer, som omdrives af Veiret; visne Træer, ufrugtbare, to Gange døde, oprykte med Rod; 13. Havets vilde Bølger, som udskumme deres egen Stam; vildfa. rende Sierner, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret. 14. Men om disse har og Enoch, den Syvende fra Adam, spaaet, der han sagde: fee, Herren kommer med fine mange tusinde Hellige, 6. Og Englene, som ikke bevarede 15. at holde Dom over Alle og deres første Tilstand, men forlode straffe, alle Ugudelige iblandt dem deres egen Bolig, holder han for- for alle deres Ugubeligheds Giervarebe evige Lanter under Mer-ninger, som de have bedrevet, og ket til den store Dags Dom. for alle de formastelige Ord, som de have talet imod ham, de ugude- | ste Tro; beder udi den Hellig lige Syndere. Aand; 16. Disse ere de, som knurre, fom flage over deres Skjebne, som van dre efter deres Lyster; deres Mund taler stolte Ord; de ansee med Beundring Personer for Fordeels Skyld. 17. Men J, Elskelige! kommer de Ord ihu, som forud ere talede af vor Herres Jesu Christi ApostIer; 18. thi de fagde Eder, at i den floste Lid skulde der være Bespottere, som vandre efter deres Ugudeligheds Lyster. 19. Disse ere de, som afsondre sig, dyriste, som ikke have Aand. 20. Men J, I Elskelige! opbygger Eder selv paa Eders hellig 21. bevarer Eder selv i Guds Kjærlighed, forventende vor Her res Jesu Christi Barmhjertighed til det evige Liv. 22. Og giører Forstiel, saa I yntes over Nogle, 23. men frelse Andre med Frygt, udrivende dem af Ilden, hadende endog den af Kiødet besmittede kjortel. 24. Men ham, som er mægtig til at bevare Eder fra Fald og fremstille Eder for sin Herlighed, ustraffelige, i Fryd, 25. den alene vise Gud, vor Frelser, være ære og Majestæt, Kraft og Magt, baade nu og i al Evighed! Amen. St. Johannis Aabenbaring. 1. Capitel. (1) Jesus meddeler Johannes sin Aabenbaring ved en Engel, 1-3. (11) Johannes enster de syv Menigheder Naade fra Gud og Christus, 4-7. (III) Chriftus aabenbarer sig for Johannes paa Den Patmos i en herlig Skik felse, imellem de syv Lysestager, og befaler ham at skrive, 8-20. vare det, som er skrevet i den; thi Tiden er nær. 4. Johannes til de syv Menighe der i Asten: Naade være med Eder og Fred fra den, der er og der var og der kommer, og fra de syv Aander, som ere for hans Throne, 5. og fra Jesu Christo, det troe Vidne, den Førstefødte af de Døde og Jordens Kongers Fyrste, som os elskede og aftvættede os fra vore Synder med fit Blod, 1. Jesu Christi Aabenbaring, fom 6. og haver gjort vé til Konger Gub haver givet ham, for at vise fine Tienere de Ling, som snart stulle stee, og han udsendte sin Engel og betegnede dem ved ham for fin Tiener Johannes, 2. som haver forkyndt Guds Ord og Jesu Christi Vidnesbyrd, og hvad han haver feet. og Præster for sin Gud og Fader: ham være ære og Kraft i al Evighed! Amen. 7. See, han kommer med Skyerne, og hvert Die skal see ham, og saa de, som ham igiennemstunge, og alle Jordens Slægter skulle hole for ham. Ja, Amen! 3. Salig er den, som læser, og de, 8. Jeg er Alpha og Omega, Besom høre Prophetiens Ord og begyndelsen og Enden, siger Herren, den, som er og som var og som haver Helvedes og Dødens Nøgkommer, den Almægtige. ler. 9. Jeg Johannes, som og er 19. Skriv, hvad tu faae, baade Eders Broder og meddeelagtig i det som er, og det som sal skee Trængflen og i Riget og i Jesu herefter; Christi Taalmodighed, var paa den , som kaldes Patmos, for Guds Ords og for Jesu Christi Vionesbyrds Skyld. 10. Jeg henryktes i Aanden paa Herrens Dag, og jeg hørte bag mig en høi Rost som en Basunes, der sagde: 11. Jeg er Alpha og Omega, den Forste og den Sidste; og hvad du seer, skriv det i en Bog, og send det til Menighederne i Aften, til Ephefus og til Smyrna og til Pergamus og til Thyatira og til Sardes og til Philadelphia og til Lavdicea. 12. Og jeg vendte mig for at see Røsten, som talete med mig; og da jeg vendte mig, saae jeg syv Guldlysestager, 13. og imellem de syv Lysestager En, lig et Menneskes Søn, iført en fid Kiortel og opbunden under Brystet med et Guldbelte. 14. Men hans Hoved og Haar var hvidt som hvid Uld, som Snee; og hans Dine som Jldslue; 15. og hans Fødder lige det stinnende Kobber, som glødede i Ovnen; og hans Nest som mange Vandes Lyd; 16. og han havde syv Stjerner i sin høire Haand; og et tweegget starpt Sværd udgik af hans Mund; og hans Ansigt var som Solen, naar den skinner i sin Kraft. 17. Og der jeg faae ham, faldt jeg ned for hans Fodder som en Dod; og han lagde sin hoire Haand vaa mig og sagde til mig: 18. frygt ikke! Jeg er den Første og den Sidste og den Levende; og jeg var død, og fee, jeg er levende i al Evighed! Amen. Og jeg 20. be for Stjerners Hemmeligheb, hvilke du haver seet i min høire Haand, og de syv Guldlysestager. De fys Stjerner ere de sav Menigheders Engle, og de sys Lysestager, som du faae, ere de fys Menigheder. 2. Capitel. (1) Hvad Johannes skal skrive til Menigheden i Ephesus, 1-7. (11) Ì Smyrna, 8-11. (III) I Pergamus, 12-17. (IV) Og i Thyatira, 18-29. A 1. Skriv til Menighedens Engel 2 i Ephesus: dette figer den, som holder de fyr Stjerner i sin høire Haand, den, som vandrer imellem de syv Guldlysestager: 2. jeg veed dine Gjerninger og dit Arbeide og din Taalmodighed, og at du ikke kan fordrage de Onde; og du prøvede dem, som sige sig at være Apostler og ere det ikke, og haver befundet dem at være Løgnere; 3. og du haver udstacet og haver Taalmodighed og du haver arbeidet for mit Navns Skyld, og er ikke bleven træt. 4. Men jeg haver dette imod big, at du haver forladt din ferste Kjærlighed. 5. Kom derfor ihu, hvorfra du er falden, og vend om og gier de forrige Gierhinger; men hvis ikke, da kommer jeg snart over dig, og vil flytte din Lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvender dig. 6. Dog dette haver du, at du haber de Nikolaiters Gjerninger, hvilke og jeg hader. 7. Hvo som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighe berne: den, som seirer, ham vil jeg give at æde af Livsens Træe, hvad Aanden siger til Menighesom er midt i Guds Paradis. 8. Og skriv til Menighedens Engel i Smyrna: dette siger den Første og den Sidste, han, som var død og er bleven levende; 9. jeg veed dine Gjerninger og din Trængsel og din Fattigdom, (dog du er rig), og Bespottelsen af dem, som sige sig selv at være Jøder, og ere det ikke, men ere Satans Shnagoge. 10. Frugt ikke for det, du skal lide! See, Djævelen skal kaste nogle af Eder i Fængsel, paa det I skulle fristes, og I skulle have Trængsel i ti Dage. Vær tro indtil Døden, saa vil jeg give dig Livsens Krone. 11. Hvo som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne: den, som seirer, stal ingenLunde skades af den anden Død. 12. Og skriv til Menighedens Engel i Pergamus: dette siger den, fom haver det tveeggede skarpe Sværd: 13. jeg veed dine Gjerninger, og hvor du boer, der, hvor Satans Throne er; og du holder ved mit Navn og fornegtede ikke min Tro, endog i de Dage, i hvilke Antipas var, mit troe Vidne, som blev ihjelflagen hos Eder, der hvor Satan boer. derne: den, som seirer, ham vil jeg give at æde af det skjulte Manna, og jeg vil give ham en hvid Steen, og et nyt Navn skrevet paa Stenen, hvilket Ingen kender, uden den, som annammer det. 18. Og ftris til Menighedens Engel Thyatira: dette siger Guds Søn, der haver Dine som Ildslue, og hvis Fødder ere som skinnende Kobber: 19. jeg veed dine Gjerninger og din Kjærlighed og Tjeneste og Tro og Taalmodighed og dine Gjerninger, ia de sidste flere end de første. 20. Men jeg haver noget Lidet imod dig, at du tilsteder den Kvinde Jesabel, som siger sig selv at være en Provhetinde, at lære og forføre mine Tjenere til at bedrive Hoer og at æde Afgudsoffer. 21. Og jeg haver givet hende Tid, at hun skulde omvende sig fra hendes Horeri, og hun haver ikke omvendt sig. 22. See, jeg kaster hende paa Leiet og hendes Bolere i stor Trængsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gjerninger. 23. Og ved Død vil jeg bortrykke hendes Børn, og alle Menigheder skulle fiende, at jeg er den, som ransager Nyrer og Hjerter; og jeg vil give Eder, hver efter Eders Gier 14. Men jeg haver noget Lidetninger. imod dig, at du haver hos dig Nogle, som holde ved Bileams Lære, der lærte Balak at kaste Forargelse for Israels Børn, saa de aade Afgudsoffer og bedreve Hoer. 15. Saaledes haver du og dem, som holde ved de Nikolaiters Lærdom; hvilket jeg hader. 16. Vend om! Men hvis ikke, kommer jeg snart over dig og vil stribe imod dem med min Munds Sværd. 17. Hvo som haver Øren, høre, 24. Men jeg siger Eder og de Øvrige, som ere i Thyatira, saa mange som ikke annamme denne Lære og ikke kjende Satans Dibheder, som de kalde det: jeg vil ikke lægge en anden Byrde paa Eder. 25. Kun det, I have, holder det fast, indtil jeg kommer. 26. Og den, som feirer, og som varer paa mine Gjerninger indtil Enden, ham vil jeg give Magt over Hedningerne; 27. og han skal regiere dem med |