fom den ikke var given dig ovenfra;| 22. Pilatus svarede: hvad jeg derfor haver den, som overantvor- skrev, det skrev jeg. tede mig til dig, større Synd. 12. Derefter føgte Pilatus at lade ham los. Men Jøderne raabte og sagde: dersom du lader denne los, er du iffe Keiserens Ven. Hver den, som gjør sig til Konge, sætter sig op imod Keiseren. 13. Der Pilatus hørte disse Ord, da førte han Jesum ud og satte sig paa Domstolen, paa det Sted, som kaldes Steenlagt, men paa Hebraist Gabbatha; 14. men det var Beredelsens Dag i Paasken, ved den siette Time; og han siger til Jøderne: see, Eders Konge! 15. Men de raabte: bort, bort med ham! korsfæst ham! Pilatus sagde til dem: skal jeg korsfæste Eders Konge? De Ypperstepræster svarede: vi have ingen Konge, uden Keiseren. 216. Derfor overantvordede han ham da til dem, for at korsfæstes. Men de toge Jefum og førte ham bort. 17. Og han bar fit Kors, og gik ud til det Sted, som kaldes Hovedpandested, og hedder paa Hebraisk Golgatha, 153 18. hvor de korsfæstede ham og to Andre med ham, een paa hver Side, men Jesum midt imellem. 19. Men Pilatus havde og skrevet en Overskrift og sat den paa Korset. Men der var skrevet: Jesus Naza- | ræus, den Jødernes Konge. 20. Denne Overskrift læste da mange af Jøderne; thi det Sted, hvor Jesus blev korsfæstet, var nær ved Staden; og den var skrevet paa Hebraisk, Græst og Latin. 21. Da sagde Jodernes Ypperstepræster til Pilatus: skriv ikke: den Jødernes Konge; men: han fagbe: jeg er Jødernes Konge. Da. 11 23. Der nu Stridsmændene hayde korsfæstet Jesum, toge de hans Klæder og gjorde fire Parter, for hver Stridsmand en Part, ligele des og Kjortelen; men Kjortelen var ushet, vævet fra øverst heelt igjennem. 24. Da sagde de til hverandre : lader os ikke sønderskære den, men lodde om den, hvis den skal være; paa det Skriften skulde fuldkom mes, som siger: de delete mine Klæder iblandt sig, og kastede Lod om min Kjortel. Dette gjorde da Stridsmændene. 25. Men der stode ved Jesu Korz hans Moder og hans Moders Søster, Maria, Cleophas' Hustru, og Maria Magdalene. 26. Der Jesus da saae stin Moder og den Discipel staae hos, som han elskede, siger han til sin Moder; Kvinde! see, det er din Sen. 27. Derefter siger han til Disci pelen: see det er din Moder. Og fra den Time tog Discipelen hende hjem til Sit. 134 155 28. Derefter da Jesus vidste, at Alting var nu fuldbragt, paa tet Skriften skulde fuldkommes, sagde han: jeg tørster. 29. Men der stod et Kar fuldt af Eddike; og de fyltte en Svamp med Eddike, og satte den paa en Iførstengel og holdt den til hans Mund. 30. Der nu Jesus havde taget Eddiken, sagde han: det er fuldbragt; og briede Hovedet og opgav Aanden. 31. Men paa det Legemerne ikke skulde blive paa Korset Sabbaten over, (efterdi det var Beredelsens Dag, thi denne Sabbatsdag var ftor), bade Jøderne Pilatus, at deres Been maatte brydes, og de nedtages. 161 32. Da kom Stridsmændene eg brøde Benene vaa den Første og den Anden, som vare korsfæstede med ham. 33. Men da de kom til Jefum, og de saae, at han var allerede død, brøde de ikke hans Been. 34. Men een af Stridsmændene stat ham i Sicen med et Spyd, eg strar udgik Blod og Vand. 35. Og den, det haver sect, haver vidnet det, og hans Vidnesbyrd er fandt, og den Samme veed, at han figer Santen, vaa det I skulle troe. 36. Thi disse Ting skete, at Skriften skulde fuldkommes: hans Been Afkal ikke sønderbrydes. 37. Og atter paa et andet Sted figer Skriften: de skulle see, i hvilten de have stunget. 38. Men Joseph af Arimathæa, (som var en Jesu Discipel, dog lenligen, af Frogt for Jøderne), bad derefter Pilatus, at han maatte nedtage Jesu Legeme, og Pilatus tilstedte det. Da kom han og nedtog Jesu Legeme. 39. Men og Nicodemus, han, fom tilforn var kommen til Jesum om Natten, kom og bragte Myrrha og Aloe sammenblandede, henved hundrede Punc. 40. Da toge de Jesu Legeme og bandt det i Vinklæder med dyrebare Salver, som Jodernes Skik er at floe Lig til Jorde. 41. Men der var ved det Sted, hvor han blev fersfæftet, en Urte gaard, og i Urtegaarden en ny Grav, i hvilken endnu aldrig Nogen var lagt. 42. Der lagde de da Jesum for Jodernes Beredelsesdags Skyld, efterdi Graven var nær. ria Magdalene, 11-18. (III) For de ti Apostler, 19-25. (IV) For de Elleve, der Thomas var derhos, 26-29. (v) Hensigten af Johannis Evangelium, 30. 31. 1. Men paa den første Dag i Ugen kom Maria Magdalene aarle, der det var endnu merkt, til Graven, og faae, at Stenen var borttagen fra Graven. 2. Da lob hun og kom til Simon Peter og til den anden Discipel, hvilken Jesus elskede, og sagde til dem: de have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham. 3. Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven. 4. Men de Tvende løb tilsammen, og den anden Discipel løb foran, fastere end Peter, og kom først til Graven. 5. Og da han kigede ind, saae han Linklæderne ligge, men git dog ikke ind. 6. Da kom Simon Peter, sem fulgte ham, og gik ind i Graven, og faae Linklæderne ligge, 7. og Svedetugen, som han havde paa sit Hoved, ikke liggende hos Linklæderne, men sammensvøbt paa et Sted for sig selv. 8. Nu gik da eg den anden Diseivel, som var kommen først til Graven, ind, og faae og troede. 9. Thi de förstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Dede. 10. Da gik Disciplene atter hen, til Deres. 734 11. Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; og som hun græd, kigede hun ind i Graven, 12. og bun faae to Engle sidde i hvide Klæder, een ved Hovedet og een ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget, 13. Og de sagde til hende: Kvin de! hvi græder du? Hun sagde] 23. Hvem I forlade Synderne, fum staae der, og hun vidste ikke, at det var Jesus. 15. Jesus siger til hende: Kvinde! hvi græder du? hvem leder du efter? Hun meente, det var Urtegaardsmanden, og siger til ham: Herre! dersom du haver baaret ham bort, da siig mig, hvor du haver lagt ham, saa vil jeg tage ham. 16. Jesus siger til hende: Maria! Da vendte hun sig, og siger til ham: Rabbuni! hvilket betyder: Mester. 17. Jesus siger til hende: rer ikke ved mig, thi jeg er ikke endnu opfaren til min Fader; men gak til mine Brødre og stig dem: jeg farer op til min Fader og Eders Fader, og til min Gud og Eders Gud. 18. Men Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene, at hun havde feet Herren, og at han havde sagt hende dette. 19. Men om Aftenen paa den famme Dag, som var den første Ugen, da Dørene vare lukte, hvor Discivlene vare forsamlede, af Frugt for Joderne, kom Jesus og stod miet iblandt dem og sagde til dem: Fred være med Eder! 20. Og der han det sagde, viste han dem sine Hænder og sin Side. Da bleve Disciplene glade, at de faae Herren. 21. Da sagde Jesus atter til dem: Fred være med Eder; Ligesom Faderen haver udsendt mig, saa sen-: der og jeg Eder. 22. Og der han dette sagde, aandede han paa dem og siger til dem: annammer den Hellig Äand! 25. Derfor sagde de andre Disciple til ham: vi have seet Herren. Men han sagde til dem: uden jeg faaer seet Naglegabet i hans Hænder, og stikker min Finger i Naglegabet, og stikker min Haand hans Side, vil jeg ingenlunde troe. 26. Og efter otte Dage vare atter hans Disciple inde, og Thomas med dem. Jesus kom, der Dørene vare tutte, og stod midt iblandt dem og sagde: Fred være med Eder! 27. Derefter siger han til Tho. mas: ræt din Finger hid, og see mine Hænder, og ræk din Haand hid, og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende. 28. Og Thomas svarede og sagde til ham: min Herre og min Gud! 29. Jesus siger til ham: efterdi du haver seet mig, Thomas! haver du troet; salige ere de, som ikke have feet, og dog troet. 30. Desuden har Jesus og gjort mange andre Tegn for sine Diisciples Aasyn, som ikke ere skrevne i denne Bog. 31. Men dette er skrevet, at I skulle troe, at Jesus er den Christus, den Guds Søn, og at I, som troe, skulle have Livet i hans Navn. 163 173 169 1. Derefter aabenbarede Jesus giører Maaltid. Men ingen af fig atter for Disciplene ved Tibe- Disciplene turde spørge ham: hvo rias' Se; men han aabenbarede er du? thi de vidste, at det var fig saaledes: Herren. 2. Simon Peter og Thomas, 4. Men der det nu var bleven 5. Jesus siger da til dem: Bornlille! have I Noget at æde? De svarede ham: nei. 6. Men han sagde til dem: kafter Garnet til den høire Side af Stibet, saa stulle I finde. Da kastede de det ud, og de kunde ikke mere drage det for Fiskenes Mængde. 13. Da kom Jesus og tog Brødet og gav dem det, ligeledes og Fisken. 14. Dette var nu den tredie Gang, at Jesus aabenbarede sig for sine Disciple, efterat han var opstanden fra de Døde. 15. Efterat de ta havde gjort Maaltid, siger Jesus til Simon Peter: Simon, Jonas' Sen, elsker du mig mere end disse? Han siger til ham: ja, Herre! tu veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: vogt mine Lam. 16. Han siger atter anden Gang til ham: Simon, Jonas' Søn, elsker du mig? Han siger til ham: ja, Herre! tu veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: vær Hyrde for mine Jaar. 17. Han siger tredie Gang til ham: Simon, Jonas' Sen, elsker du mig? Peter blev bedrøvet, 7. Da figer den Discipel, som fordi han sagde den tredie Gang Jesus elskede, til Peter: det er til ham: elfter du mig? og han Herren. Der Simon Peter da sagde til ham: Herre! du veed hørte, at det var Herren, opbandt alle Ting, du veed, at jeg elsker dig. han sin Fisterkjortel om fig, (thi| Jesus siger til ham: vogt mine han var nøgen), og kastede sig i Faar. Søen. 8. Men de andre Disciple kom med Skibet, (thi de vare ikke langt fra Landet, kun henved to hundrede Alen), og de droge Garnet med Fiskene. 9. Der de da traadte ud paa Landet, saae de der en Kulild, og Fist ligge derpaa og Brød. 18. Sandelig, sandelig siger jeg dig: der du var yngre, bandt du op om dig selv, og gik, hvor du vilde; men naar du bliver gam mel, skal du udrække dine Hænder, og en Anden skal binde op om dig og føre dig derhen, hvor du ikke vil. 19. Men dette sagde han, for at betegne, med hvad Dod han skulde 10. Jesus siger til dem: tager herliggiore Gud. Og der han hid af Fiskene, som I nu fangede.havde dette fagt, siger han til 11. Simon Peter steg op og drog ham: folg mig. Garnet paa Landet, fuldt af store Fiske, hundrede, halvtredsindstyve og tre, og alligevel de vare saa mange, sønderreves Garnet ikke. 12. Jesus siger til dem: kommer, 20. Men Peter vendte sig og faae den Discipel følge, som Jesus elske de, som og laae op til hans Bryst i Nadveren og havde sagt: Herre! hvo er den, som forraader dig? 21. Der Peter faae denne, siger jeg kommer, hvad angaaer det han til Jesum: Herre! men hvad skal denne? 22. Jesus siger til ham: dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad angaaer det dig? følg du mig. 23. Derover kom dette Sagn ud iblandt Brødrene: denne Discivel døer ikke; enddog Jesus ikke sagde til ham: han doer ikke, men: om jeg vil, at han skal blive, indtil dig? 24. Denne er den Discipel, som vidner om disse Ting, og haver skrevet dette; og vi vice, at hans Vidnesbyrd er sandt. 25. Men der ere og mange andre Ting som Jesus haver gjort, hvil ke, dersom de skulde skrives stykkeviis, mener jeg, at ikke end Verden selv kunde rumme de Bøger, som skulde skrives. Amen. De hellige Apostlers Gjerninger. 1 Sund. after Easter 2.a 1. Capitel. den Hellig Aand om ikke mange (1) Jesu Afskedstale og Himmel- Dage. fart, 1-11. (II) Disciplenes 6. Som de nu vare forsamlede, Samdrægtighed, 12-14. (III) spurgte de ham og sagde: Herre! Peters Tale, og Matthiæ Ud- vil du paa denne Tid oprette J8vælgelse til Apostel-Embedet, rael Riget? 1. 15-26. Den Den første Beretning skrev jeg, o Theophilus! om alt det, som Jesus foretog sig baade at giøre og lære, 2. indtil den Dag, han blev optagen, efterat han havde givet Apostlerne, hvilke han havde udvalgt, Befaling ved den Hellig Aand; 3. for hvilke han og, efterat han havde lidt, fremstillede sig levende, med mange Beviisninger, da han blev feet af dem i fyrretyve Dage, og talede om det, som hører til Guds Rige. 4. Og der han havde forsamlet dem, befoel han dem, at de skulde ikke vige fra Jerusalem, men oppebie Faderens Foriættelse, hvilken, sagde han, I have hørt af mig. 5. Thi Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med 7. Men han sagde til dem: det tilkommer ikke Eder, at vide Tid og Stund, hvilke Faderen haver forbeholdt sin egen Magt. 8. Men I skulle annamme den Hellig Aands Kraft, som skal komme over Eder; og I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem, og i det ganske Judæa og Samaria, og indtil Jordens Ende. 9. Og der han dette havde sagt, blev han optagen, idet de faae derpaa, og en Sky tog ham bort fra deres Dine... 10. Og som de stirrede op mod Himmelen, der han foer hen, see, da stode to Mænd hos dem i hvid. Klæder, 11. hvilke og sagde: I galilæiske Mænd, hvi staae I og see op til Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra Eder til Himmelen, skal komme igien saaledes, som I have seet ham fare til Himme len. |