Norske gaardnavne, Volum 6

Portada
Fabritius, 1907
 

Què en diuen els usuaris - Escriviu una ressenya

No hem trobat cap ressenya als llocs habituals.

Altres edicions - Mostra-ho tot

Frases i termes més freqüents

Passatges populars

Pàgina xiii - St. — Stiftsbog eller Fortegnelse over Kirkernes Gods i Oslo og Hamar Stifter, optaget efter Statholderen Povel Huitfeldts Foranstaltning i Aarene 1574 - 1577- Utrykt, i Rigsarkivet.
Pàgina 304 - Dolvens Grund, har vel Krosgaarden neppe sit Navn derefter. At dette skulde sigte til et paa Stedet opreist Kors, der skulde indbyde til Andagt, er usandsynligt, da Gaarden ikke ligger ved nogen Hovedvei. Sandsynligvis skriver Navnet sig fra, at Gaarden har betalt Afgift til Bergs Kirke. Isaal'ald maa dens nuvicreude Navn naturligvis have fortraugt et ¡i'ldre Navn. og dette synes ogsaa at kunne paavises; se nscrmere herom ved i Meeinladalte under «Forsvundne Navne
Pàgina 253 - Vær, Sted, hvor man opholder sig til visse Tider om Aaret for at drive Fiskefangst og anden ved Søen faldende Fangst. Overgang af rv til Nutidsform rr har maaske et Sidestykke i Gurrik i Hof.
Pàgina 337 - Nutidsudtalen med à beror paa «Ligedannelse» (jfr. frg. GN.). Naermere om Navnets Form og Kj0n kan ikke med Sikkerhed siges, ligesaa lidet som om dets Betydning.
Pàgina 331 - Lysebofj orden og Farrisvandet, ligger Gaarden Lysnes (GN. 103). Der falder en Elv ud i Fjorden ved Lysebo, og de to Gaardnavne indeholde sikkert det garnie Navn paa denne, Lys a; Elven gjennemstremmer et Hdet Vand, paa Kartet skr.
Pàgina 240 - Tilfœlde kan det komme til at forvexles med angr m., Fjord, Vik, t. Ex. her, hvor vi vangr vilde falde bort i Vdtalen paa Grund af det l'rg.
Pàgina 338 - Gen. af selve Gaardnavnet Hvaara i dettes garnie Form, men vel af Navnet paa den Lokalitet, hvorefter Hvaara bar faaet sit Navn, eller paa en anden najrliggende Lokalitet af samrae Beskafïenhed.
Pàgina 168 - en Plet, som adskiller sig fra den omliggende Grund, som en Jordplet paa en Klippe, en Grsesplet i en Ager, et Stykke uslaaet Eng
Pàgina 231 - Overgangen af g til k synes at maatte skyldes eu temmelig tidlig Misopfatning af Stedsnavnet, som om det var sms. med akr, og den derefter folgende Forandring af -rúo til -rup vistnok ludflydelse frá danske Stedsnavne. 52. Aare nordre. Udt. a
Pàgina 153 - Der ñudes ogsaa Spor til et Elvenavn af Stammen Han-, jfr. t. Ex. Hanaaen, Aker GN.

Informació bibliogràfica